Vinen
“Vores ønske er at skabe uformelle og personlige rammer for et nærværende ferieophold for hele familien uden at gå på kompromis med kvaliteten.”
Vinen
Egenimport fra skønne Somontano
På Langebjerg står vi selv for importere vores vin.
Udvalget af vine har alle sin herkomst i vindistriktet Somontano i Spanien. Somontano ligger i Aragon-provinsen i Nordspanien, og navnet, der betyder “under bjergene”, hentyder til placeringen lige syd for Pyrenæerne. På trods af at distriktet er relativt ukendt herhjemme, byder det på en række lækre vine af en særlig karakter. Det skyldes at forholdene for dyrkningen af druer er optimale, med intens sol det meste af sommerhalvåret samt lave nattetemperaturer, der sikrer en god og langsom modning af druerne.
Vores vine er alle håndplukket fra udvalgte vingårde, der laver vine af udsøgt kvalitet. Vine som er fulde af krop, sjæl og frugt, og afstemt så de velegner sig til de lyse og varme sommeraftener herhjemme.
Vinene kan enten købes til ud-af-huset priser i kassevis, eller nydes i vores restaurant, Stationscafeen, som har åbent fra mandag – fredag sæsonen igennem.
Kontakt os på tlf. (+45) 56 48 02 98 eller mail langebjerg@mail.dk for at høre mere.